Natten i nat: hvornår bliver det mørkt, og hvordan ser månen ud?

Af Kevin Buhl Jakobsen · Alt regnes ud i din browser; din placering forlader aldrig din enhed

Hvornår er det egentlig mørkt?

Det bliver ikke mørkt i det øjeblik, solen går ned. Lyset fra solen bliver spredt i atmosfæren længe efter, og astronomer deler aftenen op i tre slags tusmørke:

• Borgerligt tusmørke (solen 0–6° under horisonten): man kan stadig læse udenfor, og de klareste planeter dukker op.
• Nautisk tusmørke (6–12°): horisonten over havet forsvinder, og de kendte stjernebilleder bliver tydelige.
• Astronomisk tusmørke (12–18°): himlen ser mørk ud for de fleste, men de svageste stjerner og Mælkevejen mangler stadig.

Først når solen er mere end 18° under horisonten, er det helt mørkt. I Danmark når solen slet ikke så langt ned fra sidst i maj til midt i juli — derfor de lyse sommernætter, hvor himlen mod nord aldrig bliver helt sort.

Månen styrer, hvor mange stjerner du ser

En fuldmåne lyser så meget op, at kun de klareste stjerner kan ses. Vil du se Mælkevejen eller stjerneskud, så vælg en nat, hvor månen er ny eller først står op sent. Værktøjet viser de timer, hvor himlen er mørk, og månen er nede eller kun svagt oplyst. Læs mere i artiklen Vinterens nattehimmel i Danmark.

Gode råd til en stjernenat

• Kom væk fra lyset. Gadelys og byens skær gør himlen grå. Bare 20 minutter ud på landet gør en stor forskel.
• Giv øjnene 20 minutter. Øjnene vænner sig langsomt til mørket. Brug rødt lys på telefonen, og lad være med at kigge på den hvide skærm.
• Tag varmt tøj på. Selv om sommeren bliver det koldt, når man står stille om natten.

Tiderne er beregnet med forenklede astronomiske formler og passer normalt inden for et par minutter. Bjerge, bygninger og vejret er ikke regnet med.